Gå til indhold

Konstruktør / projektleder

Til vores hovedkontor i Hjørring

to nye konstruktører / projektledere

brænder du for at udtænke og optimere løsninger i et produktionsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling? er du kvalitetsbevidst og har interesse for at arbejde med processer indenfor vejemaskiner og produktionsudstyr? og er du drevet af at motivere medarbejdere til at opnå bedre arbejdsgange og resultater? så er det måske dig, vi søger til vores team ved bilwinco i hjørring.

arbejdsopgaver

Hos BILWINCO vil du komme til at arbejde med konstruktion af vejemaskiner og tilhørende produktionsudstyr samt udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation. Vi bygger maskiner til store dele af verden, og derfor følger vi selvfølgelig normerne for CE samt UL-standarderne. Med reference til Direktøren vil du, udover at være med til at sikre den daglige drift forløber optimalt, også løbende evaluere og implementere arbejdsgange, der skal optimere både arbejds- og produktionsprocesser. Du vil skulle fokusere på at finde løsninger, der er med til at sikre, at vi til en hver tid følger med teknologien og krav, og vi dermed lever op til høj standard.

din baggrund

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som produktionsteknolog, produktionstekniker, maskintekniker/-ingeniør eller tilsvarende, da du vil komme til at beskæftige dig med konstruktion, dokumentation og projektledelse.

For at blive et godt match til jobbet vil det være en fordel, at du:

  • har erhvervserfaring fra en tilsvarende produktionsvirksomhed.
  • har indgående kendskab til 3D-konstruktion (Inventor) samt udarbejdelse af maskindokumentation.
  • begår dig ubesværet på engelsk i både skrift og tale.
  • er engageret i dit arbejde og kommer med en analytisk og en problemløsende tilgang.
  • kan sikre projektgennemførelse i samarbejde med kunden til den aftalte økonomi og tid og med de aftalte ressourcer i den aftalte kvalitet.
  • formår at lede et projekt fra første idé til færdig leverance.
  • kan håndtere og prioritere mange, tekniske projekter samtidigt.
  • formår at overholde projektbudget, milepæle og tilse, at alle leverancer og kvalitetsmål er opfyldt i forhold til leverancer ind i øvrige projekter.
  • har stærke kommunikative kompetencer, da du får en bred kontaktflade til vores kunder og leverandører.
  • har gode samarbejdsevner, hvor du formår at motivere andre til at følge arbejdsgangene.
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at holde fokus og prioritere dine opgaver.
  • er omhyggelig og yderst kvalitetsbevidst.
  • er fleksibel med hensyn til forskellige arbejdsopgaver og har ikke noget imod at få en udfordring.
  • yder en service til dine kolleger på tværs af organisationen.
  • tænker holdindsats over individuel præstation

Du vil indgå i et team af 5 kompetente kollegaer, hvor I dagligt arbejder tæt sammen med produktionen.

vi tilbyder

BILWINCO er en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende udvikles på nye produkter og løsninger. Du får et afvekslende job i et udfordrende miljø. Arbejdspladsen tilbyder et sjældent godt arbejdsmiljø, både socialt og i forhold til fysiske rammer. Organisationen er flad, og en uformel og venlig omgangstone iblandet humor præger kulturen. Du vil få en god træning og introduktion til hele vores produktsortiment, og der satses på løbende udvikling af medarbejderressourcerne for at være på forkant med de udfordringer, som du vil møde hos vores kunder i hele verden.

tiltrædelse: snarest muligt

Yderligere informationer om BILWINCO og jobbet kan fås ved henvendelse til direktør Claus Pedersen +45 40 78 27 49.

Ansøgning og relevant dokumentation sendes til job@bilwinco.com

CP Portrait Production

om os

BILWINCO A/S er en ejerledet familievirksomhed, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Familien er aktivt med i hverdagen. Din indsats får en afgørende indvirkning på resultatet, og dit arbejde bliver påskønnet. Vi arbejder sammen som kolleger og hjælper hinanden til at blive bedre.

Virksomheden er etableret i 1955, og er en innovativ virksomheden, der udvikler, sælger, fremstiller og installerer totalløsninger indenfor automatiske veje-, fylde- og pakkeanlæg hovedsageligt til fødevare- og metalindustrien. Ca. 95 % eksporteres til hele verden, og kundeporteføljen spænder vidt fra store koncerner til den lille iværksættervirksomhed. Vi adskiller os ved at udvikle og producere kundespecifikke løsninger, som vil bidrage positivt til kundernes forretning gennem omkostningsbesparelser og et mere effektivt produktionsflow.